"Glasovnen er hjertet … du kan ikke have et glasværk uden en buldrende glasovn, så vi har købt en ny. Den kommer til at køre året rundt. Samtidig genopbygger vi altså det arbejdsfællesskab, som forsvandt, da værket lukkede i 2007/08, den håndværksmæssige kunnen, den vil vi have tilbage igen. Så gæsterne får den der oplevelse af, at de selv kan prøve at puste glas og se et glasshow. Men det vigtige er, at vi har en reel glasproduktion herude. Det er ikke kun et show, det er meget vigtigt,” siger Keld Møller Hansen.
Det er nemlig endnu en af ambitionerne bag Holmegaard Værk: Stedet skal atter være centrum for produktion af glas, og allerede nu har fem glasdesignere sagt ja tak til at flytte ind og blive en del af det nye fællesskab. Når endnu flere glasdesignere kommer til, har Holmegaard Værk to andre nye glasovne stående klar.
Keld Møller Hansen har svært ved at skjule sin begejstring, når han viser rundt i de gamle industribygninger. Og ambitionerne er da også tårnhøje for Holmegaard Værk: