SydkystDanmark
feriepiloterne - campingtopbillede

Feriepiloterne tester en campingferie

Klar, parat, feriestart! Kom på jeres livs campingferie med nærværet og hyggen i højsædet.

Så er der dømt råhygge. På denne tur skal feriepiloterne forbi hele tre topfede campingpladser, der indbyder til leg og familiesamvær i lange baner: Feddet Strand Resort, De Hvide Svaner Camping og Camp Møns Klint

Fælles for campingpladserne er, at de ligger naturskønt nær vand og har et hav af tilbud til familiens mindste. Det være sig klatrebaner, hoppeborg, badeland, minigolf og ridning.

Feriepiloterne skal både bo i luksuriøse feriehytter og telt, og under hele turen får de en splinterny Citroën C4 på el stillet til rådighed af Henrik Hansen Automobiler.

Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfristen for Feriepiloternes campingferie er slut og feriepilot-crewet er i fuld gang med at læse alle ansøgninger igennem. Svar forventes i løbet af uge 24.

Hvilke oplevelser venter på ferien?

Meget af ferien går med at spise is, grille, slappe af og opleve campinglivets glæder, men feriepiloterne skal også forbi nogle af områdets største attraktioner. Blandt andet Skovtårnet, BonBon-Land, Møns Klint og fine Karrebæksminde, der sprudler af liv på en varm sommerdag.

Det fulde program vil blive offentliggjort snarest.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.