Spænd hjelmen, og træd i pedalerne! Her er ferien for jer, der drømmer om en aktiv ferie i pagt med naturen.
Eventyrruten er en af Sydsjællands mest naturskønne cykelruter. Den strækker sig fra Smålandshavet i vest nedenom Storstrøm i syd til Faxe Bugt i øst, og landskabet skifter konstant mellem kyst og skov, fjord og strand.
Den ca. 130 kilometer lange cykeltur er med andre ord proppet med fantastiske naturoplevelser. Blandt andet skal I på fossiljagt i Faxe Kalkbrud, forbi fugleparadiset Avnø og opleve naturperlen Gavnø, men der bliver også rig mulighed for at opleve lokale topattraktioner som Skovtårnet, Holmegaard Værk og Gåsetårnet.
I tilbagelægger mellem 20-30 km. på cykel hver dag, og undervejs er der indlagt pitstop, hvor I kan få fyldt energidepoterne op med en god frokost og noget koldt at drikke. Desuden skal I overnatte på nogle af de bedste hoteller og Bed and Breakfasts, området har at byde på. Og det er ikke så lidt!
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Turen her er for familien, parret eller venneflokken, der drømmer om en ferie helt tæt på naturen. Om I er friluftsmennesker eller naturnovicer er underordnet, så længe I har lysten.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning her.
Ansøgningsfristen er 4. juni 2021.
Har du yderligere spørgsmål? Kontakt Feriepilot crewet på feriepiloterne@vism.dk