data

De fem spor i projektet

Foto: William Iven

Her på siden findes beskrivelser for de fem spor, som er en del af projektet "Datadrevet Destinationsudvikling".

Mikkel Adsbøl
Mikkel Adsbøl

Overnatningstal, besøgstal og bookinger

Projektet har til formål at kortlægger antallet af overnatninger og besøgende på de forskellige overnatningstyper og attraktioner, samt en dynamisk overvågning af den fremadrettede bookingsituation, således indsatserne kan optimeres, kapaciteten øges og kapacitetsudnyttelsen forbedres.

Næstved Gågade Shopping
Tue Schiørring Fotografi

Kortlægning af gæsteoplevelse og adfærd

I samarbejde med turismevirksomhederne gennemfører DMO’erne kontinuerlige undersøgelser af turisternes tilfredshed og adfærd. 

Denne del af projektet har til formål at koordinere et samlet og tværgående set-up, der både måler tilfredsheden hos den enkelte aktør og de besøgendes adfærd og oplevelser på tværs af destinationen, vil bidrage med bedre mulighed for at identificere behov og mobilitet mellem attraktionerne - og dermed målrette udviklingen af nye oplevelseskoncepter til nye målgrupper. Tilbageløbet af resultaterne til partnervirksomhederne vil styrke aktørernes egne udviklingsmuligheder, herunder sæsonudvidelse og øget spredning af turisterne i området.

computer
Scott Graham

Online søgnings overvågning

DMO’erne etablerer en kontinuerlig overvågning af online søgninger og trafik, som samles op og rapporteres på månedlig basis.

  • Søgevolumen på Google kortlægges ift. geografisk område, attraktion eller stedbunden oplevelse.

  • Kapacitetsovervågning på bookingportaler sker ved optælling af ledige enheder/senge per uge fremadrettet – opgjort med månedlig frekvens.

  • Der etableres analyser af onlinetrafik og brugen af digitale værktøjer samt websites bl.a. for destinationshjemmesider samt evt. medvirkende turismevirksomheder

Indhentning, sammenligning og kompilering af online data vil bidrage med et stærkt grundlag for at tage både investerings-, markedsførings- og samarbejdsbeslutninger. En struktureret og kontinuerlig online overvågning vil samtidig åbne mulighed for et digitalt løft for partnervirksomhederne ift. deres egne hjemmesider, søgeordsoptimering mv.

Event evalueringer

Opsamling af viden om events og aktiviteter, som afholdes på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster.

Der gennemføres hvert år en række events med det formål at tiltrække besøgende til destinationerne. Men der mangler viden om gæsternes oplevelser samt de enkelte events evne til at tiltrække turister. Destinationsselskaberne etablerer og gennemfører en evaluering af 5-10 events efter en ensartet skabelon i periode 2021-2023. Evalueringen vil både give værdifuld indsigt ift. at videreudvikle den enkelte event, samt sikre viden om arrangementernes økonomiske værdi ift. antal overnatninger, turismeomsætning etc. Dette med tanke på målet om, at der skal udvikles 3 nye koncepter til events.

data
Sigmund

Ad hoc analyser

Der vil blive udført ad hoc analyser og undersøgelser efter behov. Disse skal bidrage med input til projektets andre aktiviteter – turismebarometer, online søgning, event evalueringer m.v.

Vil du gerne bidrage til projektet?

For overnatningssteder
Mikkel Adsbøl
For attraktioner
Bonbon-Land Skildpadden

Share your wonders: