©  Foto:

Studiegården boutique B&B

Studiegården er en ny boutique B&B på den sydvestlige kyst af Møn. Gården har plads til 4 pers / to dobbeltværelser med delt badværelse. Studiegården blev bygget i 2019 af rejsende naverhåndværkere. Stedet appellerer til den miljøbevidste rejsende.


I det øjeblik du går ind i den rustikke indergård bliver du omfavnet af det smukke Douglas træ. Efter stjernekiggeri på UNESCO’s blåstemplede ”dark sky”, kan du trække dig tilbage til en stille nats søvn i det kølige og knasende økologiske sengelinned. Du kan starte morgenen med en dukkert i det dejlige vand fra den nærliggende strand. Så har du vækket din appetit til en lækker morgenmad.
Morgenmaden består af hjemmebagt økologisk brød og mejeriprodukter fra lokale madproducenter, og bliver enten serveret i den stille solrige indergård eller indenfor i studiet. Studiegården vækker dine sanser og inspirerer dig til dagen forude.


Nyd naturen i det omliggende landskab med hiking på Camønoen eller cykling på rute N59. For mere afslappende dage, kan du nyde en svømmetur eller fiske fra den naturskønne strand.


Strand 150m
Camønoen 150m
Cykelrute N59 (Berlin - København) 150m

Share your wonders: